BINZER TØRKLÆDET

jesper binzer, binzer, binzer jeans, bevar, tørklæde

Jesper Binzer, backstage før koncert
i København. Bemærk det megafede
tørklæde han har på! Koncerten var i øvrigt
superfed, og blev rost til skyerne efterfølgende.

Jesper Binzer, musiker og forsangeren fra D.A.D, er vild med vores tørklæde. Hvad kan jeg sige ?! Wauwww og skønt og … selv tak!… Eller rettere, tak for inspirationen.

Det er nemlig Jesper selv, der har inspireret mig til at designe dette tørklæde.
Det hele startede en sommerdag på Bornholm, hvor Jesper faldt over en af BEVARs puder i en butik derovre. Butikken hedder i øvrigt Dideriks Veranda, og er så super hyggelig. Butik, udstillinger og café. Ligger i Allinge.

Ejeren, Lene Hammer, fortalte mig om salget, og nævnte at Søren Huss også kom forbi en anden dag og købte præcis den samme pude. Pudsigt. To musikere, samme sommerferie, samme pude.

Og dét må kunne bruges til et eller andet, tænkte jeg. Da jeg så fandt ud af at der findes et brand, ”Jesper Binzer Jeans”, så tog jeg kontakt. Og gennem brainstorm om fede ideer til andre produkter, og lidt tid til at “tune” mig ind på hans verden, udkom så dette tørklæde. I værkstedet kalder vi det “Jesper Binzertørklædet”.

Vi har startet med at lave et begrænset antal, som sælges helt særligt med Jespers autograf. Det tænker vi at nogle af hans fans kommer til at elske.

Samtidig og bagefter blev de solgt helt ”plain” fra BEVARs webshop. Men selvfølgelig på bedste BEVAR-vis: De blev helt unikke hver især, men ideen er den samme; brugt, blød, og tynd denim med lækre lapper på af fløjl og andet godt fra reste-bunken. Nu er der udsolgt. Måske vender de tilbage. Tag kontakt hvis du er interesseret.

VelBEVARede hilsner
Anette Warming