Denim slips – så absolut “slow”

Jeg synes vi er vakse i værkstedet. Det er super-godt. Men vi kommer ikke udenom at skulle igennem en række processer inden vi står med færdige produkter. Slipsene er ingen undtagelse, og jeg fik lige lyst til at forklare hvad det handler om.

Jeg har lavet et samarbejde med tøjbrandet GABBA. Det tøj de har/får retur, som de ser indeholder fejl og reklamationer får BEVAR. Det er meget dejligt, og gør vores arbejde nemmere, når vi ved der hele tiden er forsyninger.

Første opgave er at grovsortere det vi får fra dem. For slipsenes vedkommende går vi efter de jeans, som ikke har fejl midt på benet. Vi skal bruge hele længden, og vi skal have fat i de længste. Slipset bliver jo 140cm langt. (dog sys der sammen af to dele, men alligevel)
Så kigger vi efter kvaliteten. Det må ikke være for tykt og ikke for tyndt.

Dét giver os en bunke velegnede jeans, som så gennemgår det vi kalder “første cut”. Det betyder at vi klipper bukserne op, så der er plads til at lægge en skabelon. Så klippes der ud efter skabelonen.

Herefter kommer syarbejdet og sammensætning med stykker af brugt skjorte (for til bagsiden … som jo så også har været igennem en forsortering, og udklipning). Når slipset er færdigsyet skal det krænges (det betyder at vende på vrangen … jeg har opdaget at udtrykket er ved at uddø). Det er ikke helt nemt at krænge et fhv. smalt slips. Men det går. Bagefter det vaskes og stryges og til sidst sætter vi BEVAR-mærket i, som også bruges til at sætte den smalle den af slipset bedre fast. Så har vi et færdigt slips. Og der skal selvfølgelig også sættes en tag/mærkat på, der fortæller om BEVAR.

Vi kan i dén grad prale af at være i gang med “slow fashion” i praksis. Det går nemlig noget langsommere end på de store fabrikker i det store og billige udland. De har større maskiner og syr ud fra kæmpe-ruller af metervarer.

Vi praler så til gengæld gerne af at vores ting bliver særligt unikke, for vi kan simpelthen ikke få to ting til at se ens ud. Dét med det unikke er sjovt nok noget vi nok alle oplever at man også gerne vil opnå på fabrikkerne. Man kan diskutere i hvor høj grad det lykkes på fabrikkerne. Men BEVARES – jeg tænker der nok er plads til os alle.

Anette Warming